Program for dagen og link til Zoom

I dag er der igen fokus på mødefacilitering og timemanagement. Omkostning til løn udgør i gennemsnit cirka 40% af omsætningen i oplevelsesøkonomien. Det er derfor vigtigt, hvordan alle anvender deres tid bedst muligt.

Vi mødes i Zoom kl. 09:00 på følgende link: https://eadania-dk.zoom.us/j/61240285520

Teori: Mødefacilitering og Timemanagement #2

Formålet med dagens undervisning

Dagens undervisning har til formål at lære de studerende at bruge et simpelt værktøj til at prioritere i hverdagens mange opgaver. Dertil kommer, at de studerende forstår vigtigheden i at få bygget en god struktur op omkring sig selv og sin dagligdag, samtidig med at vi kan navigere i den ressourceallokering som hele tiden finder sted.

Pensum: Eisenhower matrix: Covey, S. R. (2020). Syv gode vaner. københavn: Gyldendal business.

Timemanagement

Tidsstyring defineres som den beslutningsproces, der strukturerer, beskytter og tilpasser en persons tid til skiftende miljøforhold. Tre særlige færdigheder adskiller succes fra fiasko i tidsstyring:

  • Bevidsthed: At tænke realistisk om din tid ved at forstå, at det er en begrænset ressource.

  • Planlægning: At designe og organisere dine mål, planer, tidsplaner og opgaver for effektivt at bruge tid.

  • Tilpasning: At overvåge din brug af tid, mens du udfører aktiviteter, inklusive at justere til afbrydelser eller skiftende prioriteter.

Hvordan kan man bedst forberede sig på at blive bedre til at styre sin tid?

Det kræver først, at man finder ud af, hvor man skal fokusere. At tage et dybere kig på dine nuværende færdighedsniveauer er den eneste reelle måde at besvare dette spørgsmål på. Der er tre trin, du kan tage for at fremme dine forbedringsindsatser.

  1. Opbyg en nøjagtig selvbevidsthed om dine tidsstyringsevner.

    Dette kan opnås ved at bruge objektive vurderinger som at søge feedback fra andre som ens kolleger eller chef, eller etablere en basislinje af adfærd, som man kan måle forbedringer imod.

  2. Anerkend, at præferencer betyder noget, men ikke som du tror.

    Selvbevidsthed om ens præferencer eller personlighed relateret til tidsstyring, såsom multitasking eller at være proaktiv. Men husk, at færdigheder, ikke personlighed, er de mest formbare personlige egenskaber og giver det største afkast på selvforbedringsindsatser.

  3. Identificer og prioriter den færdighed, du har brug for at forbedre.

Selvom dette lyder indlysende, er det vigtige her at undgå selvforbedring. Det er bedst at prioritere din færdighedsudvikling, fokusere på det mest presserende færdighedsbehov først og derefter gå videre til det næste.

Læs mere her!

Ressourceallokering

Der er en række evidensbaserede taktikker til at forbedre tidsstyringsevnerne. Nedenfor er nogle eksempler. Igen er det vigtigt at forstå, at taktikkerne er til udvikling af dine underliggende færdigheder, hvilket i sidste ende vil forbedre din tidsstyring. At implementere disse taktikker er ikke målet i sig selv.

  • Effektivitet vs. effektiv: Når du allokerer ressourcer, er det vigtigt at balancere mellem at gøre tingene godt (kvalitet) og at gøre tingene hurtigt (kvantitet). Dette betyder, at du skal allokere ressourcer på en måde, der opnår både kvalitet og hastighed.

  • Find din optimale præstationstid: Ved at identificere dine mest produktive tidsrum kan du allokere de mest krævende eller vigtige opgaver til disse perioder, hvilket sikrer, at du bruger dine ressourcer (tid og energi) mest effektivt.

  • Behandl din tid som penge: Et tidsbudget er en form for ressourceallokering, hvor du planlægger, hvordan du vil bruge din tid, på samme måde som du planlægger, hvordan du vil bruge dine penge. Dette hjælper med at sikre, at du bruger din tid på de vigtigste opgaver og aktiviteter.

  • Evaluer, hvor realistisk du vurderer tid: Ved at evaluere dine tidsestimater mod den faktiske tid brugt, kan du forbedre din evne til at allokere tid realistisk til fremtidige projekter, hvilket forbedrer din overordnede ressourceallokering.

  • Tag et "fremtidsperspektiv": Ved at tænke på, hvordan dagens opgaver påvirker fremtidige opgaver, kan du bedre allokere ressourcer for at sikre, at langsigtede mål nås uden at blive forstyrret af kortsigtede behov.

Ved at anvende disse tidsstyringstaktikker i din ressourceallokering kan du sikre, at dine ressourcer bliver brugt mest effektivt og produktivt, hvilket hjælper dig med at nå dine mål på en mere organiseret og struktureret måde.

Kilde: Time Management Is About More Than Life Hacks Erich C. Dierdorff

The Eisenhower matrix

At lave en to-do-liste er det første skridt mod at få arbejdet gjort, men hvordan bestemmer du, hvad du skal tage fat på først, når du ikke har tid nok til at gøre alt på en dag? Med effektiv prioritering kan du øge din produktivitet og sikre, at dine mest presserende opgaver får øjeblikkelig opmærksomhed.

Eisenhower-matrixen er et opgavestyringsværktøj, der hjælper dig med at skelne mellem presserende og vigtige opgaver, så du kan etablere en effektiv arbejdsproces. I denne artikel forklarer vi, hvordan du opsætter en Eisenhower-matrix og giver tips til opgaveprioritering.

Kvadrant 1: Kvadrant 1 er "gør"-kvadranten, og her placerer du opgaver, der både er presserende og vigtige. Når du ser en opgave på din to-do-liste, der skal udføres nu, har klare konsekvenser og påvirker dine langsigtede mål, skal du placere den i denne kvadrant. Der bør ikke være tvivl om, hvilke opgaver der falder i denne kvadrant, fordi det er de opgaver, der er forrest i dit sind og sandsynligvis stresser dig mest.

Kvadrant 2: Kvadrant 2 er "planlæg"-kvadranten, og her placerer du opgaver, der ikke er presserende, men stadig vigtige. Fordi disse opgaver påvirker dine langsigtede mål, men ikke behøver at blive udført med det samme, kan du planlægge disse opgaver til senere. Du tager fat på disse opgaver lige efter, at du har taget fat på opgaverne i kvadrant et. Du kan bruge forskellige tidsstyringsteknikker for at hjælpe dig med at udføre opgaverne i denne kvadrant.

Kvadrant 3: Kvadrant 3 er "deleger"-kvadranten, og her placerer du opgaver, der er presserende, men ikke vigtige. Disse opgaver skal udføres nu, men de påvirker ikke dine langsigtede mål. At delegere opgaver er en af de mest effektive måder at håndtere din arbejdsbyrde på og give dit team mulighed for at udvide deres færdigheder.

Kvadrant 4: Når du har gennemgået din to-do-liste og tilføjet opgaver til de første tre kvadranter, vil du bemærke, at der er nogle opgaver tilbage. De opgaver, der er tilbage, er opgaver, der hverken var presserende eller vigtige.

Har du lyst til at følge med i, hvad der sker i Hospitalitybranchen? Vil du gerne have mere indsigt i alt der vedrører den bæredygtige dagsorden? Så husk at holde øje med om der bliver uploadet artikler, links m.m. Det er ikke et krav, at du læser med, men det vil bidrage positivt til dit studie at du har 'fingeren på pulsen'. Vi kommer også til at koble relevante emner til undervisningen. Du er selv velkommen til at bidrage med indlæg - send det til Marianne og så sørger hun for at få det uploadet. God læselyst.


Hvem bestemmer over vores tid?

Det gør vi selv. Vi har selvfølgelig chefer, der bestemmer men grundlæggende bestemmer vi selv over vores tid. Videoen nedenfor er ret amerikansk, men stadig yderst relevant og inspirerende.

Artiklen er også yderst relevant omkring, hvordan teknologi kan spille en større rolle for oplevelsesøkonomien. 

Sidste nyt fra branchen