Program for dagen og link til Zoom
I dag skal vi have fokus på eksterne relationer værende virksomhedens interessenter. I den forbindelse vil vi undersøge kompleksiteten af interpersonelle relationer, da de kan påvirke samarbejdet.
Vi mødes i Zoom kl. 09:00 på følgende link: https://eadania-dk.zoom.us/j/61496023369
Teori: Eksterne Relationer
Need to know/Pensum: Alt om ledelse, Interessentanalyse + Eksternt samarbejde via ekstern partner
Nice to know/Supplerende læsning:
Formålet med dagens undervisning
Formålet med dagen er at hjælpe dig til at kunne skabe et overblik over virksomhedens interessenter og forholde sig til, hvorvidt der er særlige forhold i den interpersonelle relation, der kan have betydning for samarbejdet.

Hvad er en interessent? Det kan interessentanalysen hjælpe dig med at finde ud af
Interessentanalysen er essentiel, da den hjælper med at identificere og kategorisere de forskellige parter, der er involveret i din virksomhed. Dette er vigtigt, da det klart definerer interessenternes krav og deres indflydelse på virksomheden, hvilket gør det lettere at prioritere din indsats som leder.
Analysen består grundlæggende af følgende trin
1. Identificering af interessenter: Her identificeres alle parter, der påvirkes af eller har interesse i virksomheden. Ved identificeringen af interessenter tager man sig tid til at identificere alle parter, der på en eller anden måde relaterer sig til virksomheden. Dette inkluderer både direkte berørte parter såsom teamet, ledelsen og kunder, samt indirekte parter som eksterne samarbejdspartnere, leverandører eller offentlige myndigheder.
2. Gruppering af interessenter: Efter identificeringen grupperes interessenterne efter deres rolle, indflydelse og interesse. Dette kan omfatte grupper som støtteparter eller konkurrenter. Ved at kategorisere interessenterne på denne måde kan man bedre forstå, hvordan de forskellige parter kan påvirke virksomhedens succes.
3. Beskrivelse af interessenternes krav: Det er vigtigt at identificere og dokumentere de specifikke krav og forventninger, som hver interessent har til samarbejdet/virksomheden. Dette kan omfatte økonomiske krav, tidsmæssige krav, kvalitetskrav eller andre specifikke behov eller ønsker, som interessenten ønsker opfyldt.
4. Beskrivelse af interessenternes betydning: Hvordan hver interessent kan påvirke eller bidrage til samarbejdets succes eller fiasko, fastlægges. Ved at forstå interessenternes betydning kan du som leder bedre håndtere deres forventninger og arbejde hen imod at sikre deres støtte og samarbejde.
5. Prioritering af interessenter: Når alle interessenter er identificeret, grupperet, og deres krav og betydning er blevet beskrevet, er det vigtigt at prioritere dem. Interessenter, der har høj indflydelse på succesraten, prioriteres højest. Disse interessenter kræver særlig opmærksomhed og engagement fra lederen, da deres støtte og tilfredshed er afgørende for samarbejdets succes.
Formålet med en effektiv interessentanalyse er at skabe en helhedsorienteret vurdering og prioritering af, hvem der har hvilke interesser i virksomheden. Dette er kritisk både internt, hvor opbakning og støtte er nødvendig, og eksternt hvor positiv omtale og samarbejde er væsentligt for projektets fremdrift og succes.
Se de to denne video om interessentanalysen for at opsummere din viden

Udlicitering af interne opgaver til eksterne parter
Fordele og ulemper ved at udlicitering af interne opgaver til eksterne samarbejdspartnere
Fordele
Eksterne samarbejdspartnere kan tilbyde specialiseret ekspertise på områder, hvor din virksomhed måske mangler kompetencer eller ressourcer, hvorfor det kan være en klar fordel at indhente hjælp andesteds end internt i virksomheden. Der vil være en øget fleksibilitet, da ved at outsource opgaverne kan du skalere ressourcerne op eller ned efter behov, hvilket giver din virksomhed større mulighed for at tilpasse sig de ændrede krav. Det kan desuden være økonomisk fordelagtigt at outsource opgaver til eksterne partnere, da det ofte er billigere end at ansætte fuldtidsmedarbejdere med de samme kompetencer. Dette kan også spare tid, eftersom outsourcing af opgaverne kan frigøre tid internt i virksomheden, så du og dine medarbejdere kan fokusere på kerneaktiviteter og strategisk planlægning. Sidst, er en fordel at du får adgang til nye ideer og perspektiver, som eksterne samarbejdspartnere ofte kan bringe grundet friske øjne og nye ideer, hvilket kan føre til innovation og forbedret ydeevne.
Ulemper
Der kan opstå kommunikationsudfordringer, især hvis din eksterne partner ikke er i samme tidszone eller ikke har en fuld forståelse af din virksomheds kultur og værdier. Man mister også en form for kontrol, når man outsourcer opgaver, hvilket kan være en ulempe, hvis I, i virksomheden foretrækker at have fuld kontrol over alle aspekter af arbejdet. At miste kontrollen kan resultere i, at virksomheden bliver for afhængig af eksterne partnere og således blive vanskeligere at bringe bestemte opgaver internt igen på sigt. Det kan desuden være svært at opretholde en høj kvalitetsstandard, når arbejdet udføres af eksterne partnere, især hvis der ikke er klare retningslinjer og forventninger på plads mellem jer. Der er tilmed risiko for konflikter og uoverensstemmelser mellem din virksomhed og dine eksterne partnere kan føre til knas i samarbejdet, hvilket kan have negativ effekt på jeres samarbejde og projektets fremdrift.
Forskelle og ligheder i relationen til kollega og eksterne interessenter
Relationen til kollegaer er præget af nærhed og samhørighed, mens relationen til eksterne interessenter er mere formel og professionel. Hierarki og autoritet er ofte mere løst defineret i forholdet til kollegaer, mens det er mere hierarkisk med eksterne interessenter. Med kollegaer er der en større villighed til at dele intern viden og erfaringer, mens det med eksterne interessenter kan være mere selektivt. Både med kollegaer og eksterne interessenter er kommunikation og relationel styring vigtige for effektive relationer. Gensidig respekt og tillid er afgørende for relationer både internt og eksternt, og konflikthåndtering er nødvendig i begge typer relationer for at opretholde et godt og givende samarbejdet. Samarbejde og teamwork er typisk fremherskende i relationen til kollegaer, mens forholdet til eksterne interessenter kan være mere konkurrencepræget, hvilket skal overvejes før man vælger at udliciterer interne opgaver. Der er en tendens til en mere afslappet omgangstone og mere personlige relationer med kollegaer, mens der med eksterne interessenter er mere fokus på professionalisme. Dog gælder det, at uanset om det er med kollegaer eller eksterne interessenter, kræver effektive relationer opbygning af tillid, klare kommunikationskanaler og evnen til at løse konflikter.

Krav til eksterne relationer på bæredygtighedsområdet
Når det kommer til eksterne relationer på bæredygtighedsområdet, er der flere vigtige aspekter at overveje
Det er afgørende at være åben og gennemsigtig i ens relationer med eksterne interessenter på bæredygtighedsområdet. Dette indebærer at dele information om ens bæredygtighedspraksis, resultater og udfordringer. Det er vigtigt at etablere en løbende dialog og samarbejde med interessenter såsom lokale samfund, NGO'er, kunder, leverandører og andre interessenter. Dette kan bidrage til at identificere fælles mål og løsninger på bæredygtighedsudfordringer. Det er afgørende at inddrage eksterne interessenters perspektiver og bekymringer i ens bæredygtighedsstrategi. Dette kan opnås gennem konsultationer og feedbackprocesser, der giver interessenterne en stemme. Virksomheder bør være ansvarlige over for deres eksterne interessenter og leve op til deres forventninger om bæredygtighed. Dette indebærer at træffe konkrete handlinger for at reducere miljøpåvirkning, forbedre arbejdsforhold og styrke samfundet. Bæredygtighedsarbejde kræver et langsigtet engagement og kontinuerlig indsats. Det er vigtigt at opretholde og styrke relationerne til eksterne interessenter over tid for at opnå reelle og vedvarende bæredygtighedsresultater.
Samlet set handler det om at opbygge tillidsfulde og givende relationer med eksterne interessenter, hvor man sammen arbejder mod fælles mål om en mere bæredygtig fremtid.
Har du lyst til at følge med i, hvad der sker i Hospitalitybranchen? Vil du gerne have mere indsigt i alt der vedrører den bæredygtige dagsorden? Så husk at holde øje med om der bliver uploadet artikler, links m.m. Det er ikke et krav, at du læser med, men det vil bidrage positivt til dit studie at du har 'fingeren på pulsen'. Vi kommer også til at koble relevante emner til undervisningen. Du er selv velkommen til at bidrage med indlæg - send det til Marianne og så sørger hun for at få det uploadet. God læselyst.