Information om prøven i det

Lokale Valgfrie Fagelement

Information om prøven, formalia samt metodeguide.

Forudsætningskrav for indstilling til prøven i det lokale valgfrie fagelement

8.2.1 Mødepligt

Målene og udbyttet af undervisningen kan kun nås ved, at du som studerende er til stede og deltager i akti-viteter med andre studerende og undervisere. Der gælder derfor et forudsætningskrav om, at du på alle semestre i alle uddannelseselementer skal deltage i og møde op til minimum 80 % af de skemalagte aktivite-ter, herunder workshops, virksomhedsbesøg o.l. for at kunne blive indstillet til eksamen.

Der kan gives dispensation, hvis fraværet skyldes usædvanlige forhold.

8.2.2 Registrering og opgørelse af fravær

Fraværet registreres af underviseren i begyndelsen af en lektion og vil løbende blive opgjort gennem seme-steret. Fremmøde vil blive opgjort forud for den ordinære prøve. Nærmere information oplyses af uddannel-sen. Opgørelsen sker på et tidspunkt således, at der gives mulighed for et afhjælpningsforsøg inden semestret afsluttes, i tilfælde af, du ikke har opfyldt din mødepligt på min 80%.

8.2.3 Obligatoriske opgaver

Der kan til nogle prøver være et krav om obligatoriske opgaver som forudsætningskrav for deltagelse i prø-ven. Nærmere information om opgavernes form, indhold og afleveringsfrist vil blive oplyst på Moodle.

8.2.4 Afhjælpning ved manglende opfyldelse af mødepligten

Hvis ikke du opfylder mødepligten på 80%, skal du aflevere en afhjælpningsopgave, for at kunne blive indstil-let til den pågældende eksamen. Hvis du ikke afleverer, eller ikke får godkendt afhjælpningsopgaven, har du brugt et eksamensforsøg.

 

Prøven i det lokale valgfrie fagelement

Faget afsluttes med en prøve bestående af et individuelt skriftligt projekt samt en individuel mundtlig prøve, på 30 minutter inkl. votering, som skal tage udgangspunkt i det skriftlige projekt.

Skriftligt projekt: Projektet skal dokumentere din viden, færdigheder og kompetencer inden for relevante emner i det lokale fagelement (jævnfør gældende læringsmål).

  • Emnet i projektet skal tage udgangspunkt i en praktisk problemstilling inden for det lokale fagelement.

  • Problemformuleringen skal godkendes af vejlederen og skal behandles, analyseres og besvares i det skriftlige projekt, som opbygges efter de retningslinjer, der er beskrevet i Projektvejledning, DANIA 2021.

  • Projektet skal indeholde desk research. Derudover er det et krav, at der inddrages supplerende litteratur, som underbygger projektets problemformulering. Det er ikke et krav til besvarelsen, at der skal gennemføres fieldresearch i forbindelse med denne, men du må gerne inddrage individuel fieldresearch i besvarelsen, hvis problemformuleringen lægger op til dette.

Formalia

Den mundtlige eksamen

Tidsplan

Ved projektskrivning anbefaler vi, at du laver din egen tidsplan. I en travl hverdag går dagene hurtigt og derfor er det vigtigt, at du strukturerer din tid bedst muligt.

En tidsplan er med til at give et overblik og ‘ro i maven’, så du ved du kan nå at gennemarbejde dit projekt og ende ud med et tilfredsstillende resultat.

Inspiration til opgaver du skal tage stilling til, når du laver din tidsplan

  • Hvor i projektet skal du starte?

  • Hvad skal du bruge mest tid på? Afsæt tid på de forskellige dele af opgaven – husk at evt. dataindsamling skal laves inden analyse kan skrives.

  • Hvem i dit netværk kan du sparre med ift. opgaven?

  • Skal du bruge vejledning fra en underviser?

  • Hvor meget kan du skrive i din fritid vs. i undervisningen?

Skab overblik - Teorivalg

Med udgangspunkt i din teoriramme skal du redegøre for, hvilke teorier du har valgt og hvordan de bidrager til at besvare din problemformulering. Det er en god ide at inddrage et kritisk blik på teorien som du har udvalgt. Derudover bør det nævnes, hvis der er relevante teorier der bevidst er fravalgt og hvorfor. Teoriafsnittet har til formål, kort at opridse valget af de teorier der benyttes i analysen. Teorierne gennemgås med en kort baggrundsbeskrivelse, og dernæst beskrives deres relevans for analysen samt eventuel kritik eller faldgrupper.

Teori er opgavens måde at anskue eller vinkle empirien (data) på. Hvilke definitioner eller opfattelser ligger bag den måde, man behandler sin empiri på? På den måde bliver teorien, man inddrager i sin undersøgelse, en form for grundantagelse, et fundament, der lægges ned over empirien for at gøre den ”forståelig” og mulig at analysere.

Problemformulering

Projektets problemformulering er det eller de spørgsmål, som projektet skal undersøge/besvare, og den hjælper dermed til at gøre projektets fokus tydeligt. Overordnet set stiller problemformuleringen spørgsmålene om hvad, hvorfor og hvordan. De enkelte elementer, kan indgå i problemformuleringen alene eller i et miks i forhold til de problemer, du vælger at undersøge. Valget af problemformulering og spørgsmål afspejler sværhedsgraden i det enkelte projekt.

Problemformuleringen

  • Peger på noget du undres over eller noget der mangler at blive undersøgt

  • Indeholder et hovedspørgsmål og evt. et underspørgsmål

  • Er kort og sprogligt præcis

  • Ét åbent spørgsmål – hvorfor/hvordan

  • Studiemæssigt relevant

  • Giver ikke nødvendigvis mening læst alene

  • Tidsmæssigt gennemførligt

  • Etisk forsvarligt

  • En reel udfordring

  • Operationaliserbar? Kan data skaffes?

  • I projektet kan problemformuleringen fremhæves typografisk, evt. ved at skrives med fed skrift eller i kursiv

  • Skal besvares i din konklusion. Tjek altid om konklusionen kan læses i forlængelse af problemformuleringen.

Vær opmærksom på at en problemformulering ofte kan ændre sig undervejs i skriveprocessen. Dog skal evt. ændringer godkendes af din vejleder.

Se videoen her for at få en bedre forståelse for, hvad en god problemformulering indebærer

Metodisk tilgang

Metodeafsnittet (fremgangsmåden) skal indeholde hvordan du kommer fra problemformulering til konklusion, sagt på en anden måde er det en slags opskrift på, hvordan man på struktureret vis kan komme frem til sin konklusion.

Den metodiske tilgang kan overordnet inddeles i tre fremgangsmåder:

  1. Induktion: Denne tilgang bygger på at drage generelle konklusioner ud fra specifikke observationer eller data. Man starter med dataindsamling og udvikler teorier baseret på mønstre observeret i dataene.

  2. Deduktion: Her starter man med en eksisterende teori eller hypotese og tester den gennem dataindsamling og analyse. Man anvender teorien til at lave forudsigelser, som så verificeres eller falsificeres gennem empiriske undersøgelser.

  3. Abduktion: Abduktiv tilgang handler om at finde den bedste forklaring for de observerede data. Man starter med en uventet observation og udvikler en hypotese, der kan forklare denne observation, ofte gennem en iterativ proces mellem data og teori.

Nedenfor er en illustration af den deduktive tilgang

Nedenfor er en illustration af den induktive tilgang

Du skal tage stilling til hvilken metode du vil anvende i dit projekt.

Vil du arbejde med udgangspunkt i teorien (deduktion) eller med udgangspunkt i data/empirien (induktion) eller en kombination (abduktion).

Husk at begrunde hvorfor du har valgt den ene metode frem for den anden og hvad det har af betydning for dit projekt.

Dataindsamling

Indsamlingen af empiriske data

Ved valg af metode til dataindsamling skelnes der mellem primært og sekundært data og kvantitative og kvalitative metoder. Som det ses af nedenstående, er der stor forskel på dataindsamlingsmetoderne og dermed efterfølgende på analyse- og fortolkningsmetoderne for de to perspektiver. Valget mellem disse metoder har stor betydning for analyse- og fortolkningsmetoderne. Kvantitativ dataanalyse involverer statistiske værktøjer til at identificere mønstre og sammenhænge, mens kvalitativ dataanalyse fokuserer på at forstå mening, erfaringer og kontekst gennem tematisk analyse og fortolkning. Dette betyder, at de to perspektiver kræver forskellige tilgange og værktøjer til at analysere og tolke de indsamlede data.

Analyse

Analyse er en central del af ethvert projekt, uanset fag. Det er gennem analysen, du undersøger spørgsmålet i problemformuleringen.

Analyse kan defineres som mødet mellem et redskab (teorier, metoder eller begreber) og en genstand (empiri eller data som fx interviews, observationer, eller spørgeskemaer).

At lave en analyse indebærer mere end blot at beskrive teori, metode eller data. Du skal foretage fagligt interessante og systematiske iagttagelser og identificere vigtige elementer ved den undersøgte genstand.

At analysere betyder at opdele en genstand (empiri) i dens bestanddele for at undersøge dem og deres indbyrdes relationer.

For at kunne analysere skal du anvende empiri, teori og metode. Uden dette bliver det blot en beskrivelse eller genfortælling. Gennem analysen viser du, at du både har forstået metoder og teorier og kan anvende dem på konkrete områder.

Perspektivering

Hvad er en perspektivering?

  • En perspektivering vil sige, at du sætter dit projekt i et andet perspektiv. 

  • Den skal have et særligt fokus med en tydelig pointe, der giver mening i forhold til dit projekt.

  • Bidrage og udvikle til den samlede forståelse af dit projekt.

  • Pege på, hvad der fremover kan gøres eller undersøges i forhold til emnet.

Indledning

Selvom dit projekt starter med en indledning, anbefales du at skrive indledningen som noget af det sidste, når du ser dit projekt i en helhed.

Indledningen fungerer lidt ligesom bagsiden af en bog – den vækker nysgerrighed hos læseren omkring emnet der skrives om.  

Væk læseren med en spændende indledning. I stedet for at skrive ”Jeg har fået til opgave at skrive det her projekt… så skal du skabe begejstring for projektet. Du skal give en fornemmelse af, hvad du vil gøre i projektet, hvorfor og hvordan.

Gode råd til en spændende indledning og hvad man skal undgå

  • Fortæl hvorfor du synes, at emnet er interessant.

  • Fortæl kort om det centrale indhold i projektet og hvad du venter at kunne vise i projektet.

  • Stil evt. et spørgsmål. Skab nysgerrighed ved at indlede din tekst med et spørgsmål.

  • Indled f.eks. med et citat.

  • Fortæl noget opsigtsvækkende.

Hvad skal jeg undgå:

  • At gå i enkeltheder.

  • At teksten bliver for lang.

  • At bruge vendinger som "Jeg vil prøve at...". Det giver usikkerhed.

Konklusion

Konklusionen skal svare på din problemformulering.

Det er i konklusionen, at du fremlægger resultaterne af den undersøgelse, du har foretaget i projektet. Konklusionen skal IKKE indeholde nye perspektiver, men konkludere på det du allerede har analyseret.

En god idé, når du når til konklusionen i din skriveproces, er at kopiere din problemformulering ind øverst på siden i starten af din konklusion, så du hele tiden er klar på, hvad dit egentlige problem er og hvad du skal konkludere på.